Onboard Courier Joelle leverer luksusmode
Onboard Courier Joelle ventede backstage for at levere en meget speciel kjole direkte fra
modeshowet i Tokyo til en butik i Paris.
Mode afspejler tidsånden. Et luksusmærke tog det meget alvorligt og fik en elegant kjole leveret direkte fra catwalken i Tokyo til sin butik i Paris.
Købet var afsluttet på forhånd, hvilket gav DB SCHENKER OBC teamet et par dage til at planlægge. Onboard Courier Joelle modtog forespørgslen, før hun rejste til Kina. Hun var på vej til at foretage en levering mellem to industriområder. Efter hendes bekræftelse blev hendes returflyvning fra Kina aflyst, der blev booket to overnatninger på et hotel, og hendes rejse til Japan blev arrangeret.
Det var tids nok til at kompensere for jetlag, og lære byen at kende
"Jeg elsker at tage små indtryk af stederne med mig."
Joelle planlægger dog ikke nogen større turistaktiviteter. Det visumfri transitophold er kun godkendt, hvis kureren bliver i byen.
Da hun ankom til Japan, gik Joelle direkte til modeshowets backstage område. Special emballage og kufferten var allerede forberedt til den skrøbelige kjole. Selvom kjolen var let som en fjer, betød størrelsen og den ekstra emballage, at der skulle bruges en stor robust kuffert
"Der blev meget stille lige før showet, og stemningen lidt anspændt."
Da kjolen kom tilbage fra catwalken til backstage området under et skær af kamerablitz, tog to personer den af modellen og bragte den til Joelle. Et kritisk øjeblik - en af kjolens stivere var for lang til kufferten. Et kort telefonopkald mellem designerens assistent og butikken i Paris resulterede i en hurtig løsning.
Stiveren blev fjernet for at blive erstattet med en ny i Frankrig.
Fra da af gik alt meget nemt: En chauffør til lufthavnen, de sidste indtastninger i tolddokumenterne, check-in, sikkerhedstjek og så den næsten 15 timer lange direkte flyvetur fra Tokyo til Paris.
På grund af tidsforskellen landede Joelle i Paris før klokken 06.00 om morgenen lokal tid. På trods af en lille forsinkelse ved immigrationen kunne Joelle levere kjolen til butikken, før den åbnede. Der var alt klar til at erstatte den manglende stiver, og sætte kjolen i centrum. For Joelle var arbejdet gjort, og det var tid til dagens første kaffe.
OBS! Baseret på en ægte OBC opgave. Navne og detaljer er blevet ændret med henblik på anonymisering.